Velkommen

På Kanalhuset kan du bo midt i København på den historiske ø Christianshavn med de fredede bygninger og brostensbelagte gader. Vores 14 hotellejligheder er fordelt rundt i bygningen, og bidrager til husets dynamik, hvor du hurtigt bliver en del af huset. Vi vil gerne have, at du føler dig hjemme og vil give dig muligheden for at skabe en hverdag og et hjem.

 

Indretningen i lejlighederne er inspireret af dansk design fra 1930-1970, og er hver især indrettet med sit eget udtryk og hjemlighed. Indretningsfirmaet EEN har stået for indretningen af hele huset – fra møbler til bestik og malerier. Med fund fra loppemarkeder, auktioner og private samlinger har EEN været på udkig efter møbler og inventar som passer til den enkelte lejlighed samt huset generelt. Alle møbler er håndplukket, ompolstret og behandlet med henblik på sin egen patina, og hvert enkelt element er nøje udvalgt for sit bidrag til helheden. Der er taget stilling til detaljer, såsom hvordan dagslyset falder i det givne rum ikke én ting er tilfældig, og det er bevidst at man skal mærke personligheden i indretningen.

 

Hver lejlighed har et fuldt ekviperet køkken med køleskab, fryser, mikrobølgeovn, opvaskemaskine og køkkengrej. Derudover følger egen vaskemaskine, tørretumbler, Sonos højtaler og safe. Hver lejlighed har et åbent rum med køkken og tilhørende spisestue samt sofaarrangement. Soveværelset er separat, og er tilknyttet en walk-in garderobe. Alle lejligheder er forsynet med centralvarme.

 Tæt på finder du Vor Frelser Kirkes snoede tårn og Fristaden Christiania, og på den anden side af broen ligger Nyhavn, Det Kgl. Teater, Amalienborg Slot og Strøget. Vi ligger desuden 3 minutter fra Christianshavns Metrostation, så det er nemt at komme rundt til andre dele af København, og der er også en direkte forbindelse til lufthavnen (ca. 20 minutter).

Ud over at tilbyde et værelse vil vi gerne introducere jer til det lokale miljø, og derfor anbefaler vi altid omkringliggende faciliteter. Vi viser dig købmanden rundt om hjørnet, hvor du kan købe blomster eller det bedste sted i området til at gå en tur. Du kan også sejle en morgentur i kajak, leje cykler hos den lokale cykelhandler og tage på eventyr i København, tage forbi det lokale motionscenter, besøge Sofiebadet til massage eller spise med om aftenen i vores Spisestue.

Klik for at se plantegning

Indretning

Entré
Fuldt udstyret åbent køkken
Opholdsrum
Køleskab og fryser
Opvaskemaskine
Mikroovn
Stort soveværelse med dobbelt seng
Skrivebord
Walk in closet
Badeværelse med bruseniche
Vaskemaskine
Tørretumbler
SONOS digital radio
Wifi
Safe

Faciliteter

Ugentlig rengøring
Ugentlig skift af håndklæder og linned
WiFi
Postkasse

Ved fortsat at bruge webstedet accepterer du brugen af cookies. mere information

Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad Cookies" for, at give dig den bedste og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine Cookie indstillinger eller du klikker på "Accepter" nedenfor så accepterer du dette.

Luk